Kære Publikum. Højtærede herskaber, grevskaber, klædeskaber, videnskaber, ægteskaber, djævelskaber og skilsmisseskaber (det er jo så moderne i vor dage). I anledning af ungdomsskolens musical’s 30 års jubilæum, inviterer vi gud og hver mand til et brag af en forestilling. Alle inviteres ind I kvindefængslet i en ukendt by, i et ukendt land, eller noget der minder om, og her færdes de nådesløse, og lidt for muntre fængselsindsatte, i et fængsel, som ikke kører helt efter bogen. Det er mødestedet for korrupte fængselsbetjente, en utraditionel præst og et overentusiastisk fængselskor. De vil tage os med på en hæsblæsende, humoristisk og måske en lille smule uhyggelig rejse ind i fængslets dybeste afkroge hvor kun én ting er sikkert, at intet er sikkert, uanset hvem du er og hvor du kommer fra.
Forestillingen byder på en perlerække af kendte sange fra både gamle og nye tider, flotte kostumer og danse.
Musicalholdet denne sæson består af 19 unge mellem 13 og 18 år.
Instruktør: Laura Fog Christiansen fra Ungdomsskolen
Sanginstruktør: Rikke Duelund fra Musikskolen
Danseinstruktør: Laurie Elizabeth Nielsen
SPILLETIDER
Lørdag 14. marts kl. 15.00: Premiere
Mandag 16. marts kl. 9.30 og 12.30: Skoleforestilling
Tirsdag 17. marts kl. 9.30 og 12.30: Skoleforestilling
Onsdag 18. marts kl. 14.00*: Pensionistforestilling med lagkage
Onsdag 18. marts kl. 18.30**: Pensionistforestilling med mulighed for spisning på Byskolen kl. 17.00
Torsdag 19. marts kl. 12.30: Skoleforestilling
Torsdag 19. marts kl. 17.00: Sidste forestilling
Billetsalg her (åbner 2. februar kl. 9.00).
Skoleforestillinger kan dog bookes allerede nu ved at ringe til kontoret på 43352810 eller skrive til os på t-ungdomsskole@htk.dk
Billetpriser:
Voksne: 75 kr.
Unge under 25 år og pensionister: 50 kr.
*Billet med lagkage i pausen
Pensionister: 65 kr.
**Billet med middag og drikkevarer fra kl. 17.00 på usk.
Voksne: 165 kr.
Pensionister: 145 kr.
Skoleforestillinger: Gratis for skoleklasser.
NYE MUSICAL-ELEVER er meget velkomne i den nye sæson, der starter i september. Tilmelding åbner efter sommerferien.