Gå til sideindhold

”10. klasse – din nystart”

 

Vi er et tilbud til dig der kan se mening med et år mere i forhold til at blive afklaret i forhold til dine drømme, kompetencer og ønsker til et af de store spørgsmål efter 9. klasse – ”hvad nu?”

Vi tilbyder et år hvor du har tid til at arbejde med at rydde ”sten” af vejen (faglige eller personlige), eller hvis du gerne vil inspireres og få mulighed for at afprøve dig selv i andre rammer end du er vant til fra folkeskolen som du kender den.

LINIE 10 er Høje-Taastrup Kommunes 10.-klassecenter, hvor alle kommunens 10. klasser er samlet. Men - vi har også mange elever fra andre kommuner.

Hvad kan du forvente af os?

At vi gør os umage i forhold til at du kommer ind i gode fællesskaber, og at vi lever op til vores ungesyn (ja det er dig vi taler om)

Alle unge ønsker at blive set, hørt og taget alvorligt

Alle unge vil gerne lære

Alle unge har brug for relationer og fællesskab

Alle unge har potentiale og ressourcer

 

Vi gør os umage for at du får et super skoleår gennem:

Løbende samtaler med dig via din kontaktlærer

Samtaler med skolens UU-vejleder

Brobygningsforløb

Skolerejser (obligatoriske)

Praktik

En skolegang der både er genkendelig, og helt anderledes

Medindflydelse og tilhørende ansvar

Afvekslende skema og aktiviteter gennem året

Mulighed for fysik, tysk/fransk – kan være i fritidsundervisningen

I de to første uger gennemgår alle elever et særligt tilrettelagt intro-forløb der har til formål, at du kommer til at kende dine nye kammerater og lærere så godt, at I kan føle jer trygge ved hinanden og ved skolen. I introforløbet er alle aktiviteterne med til at vi danner de endelige klasser for resten af skoleåret.

Hvad forventer vi af dig?

At du er villig til at gøre noget andet i forhold til skolegangen end hidtil

At du gør dig umage og bidrager til fællesskabet med det du kan

At du har høj tilstedeværelsesprocent

At du bruger skolens lærere og andre voksne når noget er svært

At du deltager i undervisningen – og beder om hjælp når det er svært

 

Hvad er LINIE 10 for en skole?

Til skoleåret 24-25 har vi fået malet og nyindrettet klasselokaler, vores fede fælles café, trappeopgange og gangene og klasselokalerne. Det er vi glade for, og sammen sørger vi for, at det bliver ved med at være lækkert.

Skolen stiller computer til rådighed, men du må meget gerne have din egen med.

Velkommen på LINIE 10 - din verden af muligheder.

Det sociale og vores ture:

Tilmeld dig vores tilbud, og du vil få oplevelser sammen med andre sjove, interessante og ”skøre” unge. Vi laver, som en del af den obligatoriske undervisning ture i naturen, til andre byer og steder, og ikke mindst den lidt længere skolerejse i foråret. Vi tør godt love, at du vil sidde til sidste skoledag og udbryde ”nå ja, det lavede vi også” og dermed vil du formentligt huske skoleåret hos os i lang tid. Ture og vores mange aktiviteter omkring et fedt fællesskab er lavet netop til, for og i en række tilfælde i samarbejde med jer unge i samarbejde. Du kan deltage sammen med dine venner og møde nye mennesker, mens du for eksempel udforsker det fantastiske landskab i Hakkemosen.

Vores skolerejser indeholder både udfordrende, lærings og sociale aktiviteter. Fra naturkundskab til kulturelle oplevelser - vi har det hele!

 

 

Linie 10 holder til på Parkvej 76B

Leder: Carsten Juhler, CarstenJu@htk.dk

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette
Apricore logo