Vi er et tilbud til dig der kan se mening med et år mere i forhold til at blive afklaret i forhold til dine drømme, kompetencer og ønsker til et af de store spørgsmål efter 9. klasse – ”hvad nu?”
Vi tilbyder et år hvor du har tid til at arbejde med at rydde ”sten” af vejen (faglige eller personlige), eller hvis du gerne vil inspireres og få mulighed for at afprøve dig selv i andre rammer end du er vant til fra folkeskolen som du kender den.
Linie 10 holder til på Parkvej 76B
Leder: Carsten Juhler, CarstenJu@htk.dk
Fritidsundervisningen er al den undervisning, vi tilbyder i de unges fritid. Alle kommunens unge mellem 13 år/7. klasse og 18 år kan tilmelde sig gratis hold, som ekstra undervisning i skolefag og undervisning i fag og aktiviteter, man ikke får i skolen eller det lokale foreningsliv, f.eks. håndværk, kreative fag, sprog, bevægelse, digitale værktøjer m.m.
Sæsonen kører fra september til april. Har du ønsker eller forslag til emner, vi bør tilbyde undervisning i, så hører vi meget gerne fra dig. Uopfordrede ansøgninger som timelønnede undervisere modtages bedst i april/maj.
Fritidsundervisningen holder primært til på Parkvej 76B.
Leder: Hanne Tjessem, HanneTj@htk.dk
Heltidsundervisningen er et skoletilbud under Lov om Ungdomsskoler for elever i 8. og 9. klasse, som har haft udfordringer i deres skolegang og har brug for en mere tilpasset undervisningsform.
En væsentlig forskel fra den almene folkeskole er, at vi har en bedre normering, hvilket betyder mere tid til den enkelte elev og bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til individuelle behov.
Eleverne har også mulighed for at kombinere skolegangen med arbejdsprøvning enkelte dage om ugen, så de kan opnå praktisk erfaring sideløbende med deres skoleforløb.
Undervisningen fokuserer på de centrale fag, hvor eleverne kan afslutte deres grundskole i dansk, matematik og engelsk. Derudover tilbyder vi undervisning i naturfag og madkundskab.
Vi benytter undervisningsmetoden "UgeskemaRevolutionen," som giver eleverne større overblik og medbestemmelse over deres læring gennem en struktureret og fleksibel ugeplan.
Vi samarbejder tæt med forældre, ungeguides, PPR og sagsbehandlere for at sikre, at hver enkelt elev får den nødvendige støtte og vejledning til at opnå en positiv og meningsfuld skolegang.
Heltidsundervisningen finder sted på Parkvej 76B.
Leder: Carsten Juhler, carstenju@htk.dk
Udskolingstilbuddet er en dagbehandlingsskole for visiterede unge på 7. – 9. klassetrin, der har læringspotentialer for gennemførelse af folkeskolens afgangsprøver, men som har brug for en særlig skolemæssig og pædagogisk ramme for at kunne lykkes i skoleregi.
I vores pædagogiske skolehverdag trækker vi på centrale perspektiver på pædagogik, tilpasset den enkelte unge og gruppen: neuroaffektiv udviklingspsykologi, mentaliserende pædagogik, mentaliseringsbaseret miljøterapi og low arousal.
Udskolingstilbuddet holder til på Taastrupgårdsvej 12.
Leder: Per Vafai-Blom, PerVaf@htk.dk
Som noget nyt fra skoleåret 2024/25 ligger modtagerklasser for nyankomne elever over 14 år i vores organisation. Vi har pt. to klasser og vi kalder dem Verdensklasserne.
Verdensklasserne holder til på Parkvej 76B.
Leder: Carsten Juhler, CarstenJu@htk.dk